
Noget af det bedste ved en kør-selv ferie ved Mosel er, at du kan opleve området i eget tempo. Du kan køre langs floden, gøre holdt i en hyggelig vinby og finde en udsigtsplads.
Jeg kan særlig godt lide de små oplevelser – et glas vin i solen. En gåtur i vinmarkerne. En stille stund med udsigt over Mosel. Nyd din ferie ved Mosel!
Mange af FerieLogis ferieboliger ved Mosel kan som udgangspunkt bookes i minimum 4 overnatninger. Priseksemplerne nedenfor gælder 5 overnatninger.
Se ferieboligerne, sammenlign priser og find den, der passer bedst til din ferie ved Mosel.
Læs om byerne ved Mosel. Klik på byen:
Bremm - Cochem - Alken - Zell - Bernkastel.
Planlægger du en kør-selv ferie til Mosel og ønsker information om området, så er du havnet det helt rigtige sted.
Området er præget af Moselfloden samt mange små, hyggelige vinbyer. Dertil kommer landskabet med vinbjerge.
Mosel er ubeskrivelig idyllisk. Klimaet er mildt og sydlandsk. Læg dertil den tyske Gemütlichkeit - så har du en god Mosel-ferie.
Der er naturligvis også fokus på nydelse: Vinsmagninger, vinvandringer, god mad og fantastiske udsigter.
Nyd friheden og oplev den smukke Moseldal og de hyggelige vinbyer langs floden!
Moselfloden udspringer i de franske bjerge, Vogeser, og løber gennem den tyske historiske by Trier. Efter ca. 140 kilometer løber den sammen med Rhinen ved storbyen Koblenz.
Mosel er kendt som Tysklands mest idylliske flodområde, og det er da absolut også et af landets mest populære ferieområder.

Alle byerne langs Mosel er små perler, så det er egentlig lige meget, hvilken by du vælger. Men vi har dog udvalgt nogle byer, som er de mest attraktive til en ferie ved Mosel.
Mosel snor sig gennem landskabet i utallige sløjfer. En af de mest kendte er Moselsløjfen ved Bremm. Det regnes for et af de flotteste flodsving og ligger ved Calmont - det stejleste vinbjerg i Europa.
Tager du turen op på Calmontbjerget, har du en virkelig strålende udsigt.
I Bremm kan du leje nogle af FerieLogis dejlige og rummelige ferieboliger.
Cochem er en smuk by med maleriske bindingsværkshuse og et hyggeligt torv. Den er hovedbyen i den nordøstlige del af Moseldalen, også kaldet Mittelmosel. Selv om den kun har 6000 indbyggere, er det områdets store by, præget af aktivitet og mange turister.
Byen har en livlig atmosfære med udendørs caféer, hvor du kan nyde et glas kølig Riesling og se på folkelivet. I sæsonen fra april til november er der fyldt med turister, og på solskinsdage sidder turisterne og hygger sig på de mange udendørs caféer. Ved aftenstid foregår det i vinstuerne, hvor du kan nyde de spændende Moselvine.
Borgen Reichsburg i Cochem troner på toppen af et vinbjerg. Det er en meget velbevaret borg, og den er et besøg værd.
Vælg en feriebolig i Cochem med Mosel-udsigt. I Cochem-ferieområdet kan du også vælge en feriebolig i Valwig, Ellenz eller Ediger.
Her er en af Mosels ældste vinbyer. Overalt i byen findes vidnesbyrd om byens lange historie, og først og fremmest borgen, Burg Thurant, som ligger højt over byen og vinbjergene, og som i dag vidner om en væsenlig epoke fra længst forsvundne tider.
Skov og marker og naturligvis Moselbredden indbyder til spadsereture og naturoplevelser. Der er restauranter, caféer og vinstuer langs moselpromenaden, hvor turbådene lægger til. Den velbevarede borg gør byen til et yndet mål for turister.
FerieLogis lejligheder i Alken er alle med stor balkon med udsigt over dalen og byen.

Byen med sine 5000 indbyggere er et populært valg til en kør-selv ferie ved Mosel. Dens internationale berømmelse skyldes byens kendte vin "Zeller Schwarze Katz". Fire millioner vinstokke vokser på vinmarkerne omkring Zell - hvilket gør byen til en af de vigtigste vinbyer ved Mosel.
Fra byen går der vandrestier igennem vinmarkerne i dette skønne vinområde. Og skulle du få lyst til at nyde en kop kaffe eller et glas vin på en god solskinsdag, så rummer byen mange udendørs serveringssteder.
I Zell kan du vælge mellem FerieLogis syv ferieboliger med Moseludsigt.
Efter min mening er Bernkastel-Kues den smukkeste by ved Mosel. Den er opdelt i Bernkastel og Kues, og de ligger på hver sin side af flodbredden og er forbundet med en bro.
I Bernkastels gamle, maleriske bykerne finder du den historiske markedsplads med smukke bindingsværksfacader, rådhuset fra 1608 og brostensbelagte sidegader med små butikker, caféer og restauranter, der inviterer til at blive hængende.
Ruinerne af Burg Landshut er muligvis en af de ældste borge i hele Moseldalen med en historie tilbage til det 4. århundrede. Den ligger over Bernkastel og kan besøges hele året rundt.
Der er ca. 25 km fra Bernkastel til Trittenheim, som er en hyggelig by med en del restauranter - endda også en Michelin-restaurant. Se feriebolig i Trittenheim her og feriebolig i Bernkastel.
Overalt, hvor Moselfloden bugter sig gennem landskabet, kan du holde ferie ved Mosel, og overalt er der smukt. Også helt mod vest, hvor floden ved den store by Trier danner grænse til Luxemburg. I denne del af Mosel-området er landskabet blidere og bjergene ikke så stejle, og derfor lettere tilgængelige for vindyrkning. Her ser du da også vinmarkerne brede sig i et bredt bælte langs Moselfloden, og her møder du de små vinbyer, hvis navne du sikkert kender fra vinetiketterne. Ikke mindst vil navnet Piesport sikkert vække genklang hos mange danske turister.
Ved Den Romerske Vinrute kan du fx leje feriebolig i Bernkastel-Kues.
Foråret og sommeren er en dejlig tid ved Mosel. Vinmarkerne står friske og grønne, turbådene sejler med turister på floden, og vinbyerne summer af liv. Du kan tage på vandretur mellem vinmarkerne, besøge en vingård eller tage på tur til en anden vinby. Eller du kan bare nyde det milde vejr på en dejlig terrasse.
Vinferie ved Mosel. Men der er også noget særligt ved sensommer og efterår ved Mosel. Vinmarkerne begynder at skifte farve, og i de små vinbyer mærker du stemningen omkring årets vinhøst. Nogle af Tysklands bedste vine, især riesling-druen, er i århundreder blevet dyrket her af mange generationer vinbønder.
Selv holder jeg af september og oktober, hvor du kan kombinere udflugter langs floden med vinoplevelser.
Flere af FerieLogis ferieboliger ved Mosel har balkon eller terrasse, hvor du kan nyde udsigten over Mosel og vinmarkerne. En dejligere afslutning på en feriedag er svær at forestille sig.
Vil du se, hvad vi tilbyder ved Rhinen - så se ferieboliger ved Rhinen Se mere om ferie i Tyskland
Artiklen er skrevet af Elisabeth Krage, Tysklandsekspert

Tysklandskort med Mosel